Fie sad på en bænk og så lidt rundt på de forskellige personer der gik rundt og snakkede eller stod i kø, eller hvad de nu lavede. Hun var faktisk selt ikke så obs på hvad der skete omkring hende. Hun havde ved siden af sig sin taske, hvor hjørnet af en stor blok stak op. Hun så lidt ud i luften, med et roligt og glad smil på læben. Der var ikke rigtigt nogle der så hende, men det irreterede hende ikke, da hun heller ikke så hvad der skete omkring sig. Hendes blik gled hen på sin taske, og hendes smil blev større. Hun tog blokken op, og så lidt på den. Hun gravede lidt i tasken og fandt en blyant frem. Hun betragtede lidt blyanten, og smilte. "Her er så fint"mumlede hun til sig selv. Hun bevægede blidt spidsen af blyanten hen over papiret, med lette bevægelser. Hun stoppede kort, og lænte sig tilbage op af ryglænet på bænken. Hun trak benene op på bænken, og lænte blokken op af sine lår. Hun begyndte så igen med blide og hurtige bevægelser at tegne. Hun smilte selvtilfreds imens. Hun elskede at tegne, der var intet der var bedre end det. Hun kunne gøre alt med en blyan og et stykke papir. Hun begyndte lavt at små nynne ubevidst, normalt ville hun ikke nynne i offentligheden, men i det øjeblik tænkte hun ikke over det. Det skete bare, og hun vidste det ikke engang selv.