Slebt væk.

[center]Dag:Mandag
Sted:Den uhyggelige skov
Dato:irl
Omgivelser:Træer og små lysninger.
Tid:13.32
Årstid:forår
Vejr:Koldt forårs koldt.



Linda løb med et skrig , en mand havde taget hende ud i skoven og sagt han kunne lide hende og ville tage hende.
men hun var undsluppet da han havde prøvet at springe på hende havde hun fjernet sig, hun kunen høre manden i baggrunden
råbe efter hende hvordan kendte han hendes navn, hvorfor hende, hvorfor nogen, hun havdew tåre i øjnene og håbede på at en ville hælpe hende bare en eller anden.

Dean hørte et skrig og kom frem ude for mørket og tog roligt fat i pigen der kom løbende (Linda) "Rolig.. hvad sker der" Spugerte han.. Dean kunne godt høre en mand.. Dean's øjne blev kort mørke røde men han så væk og de blev grønne igen.. "Lad mig få dig væk" hviskede han og holdte hende blidt ind til sig selvom han ikke kendte hende ..

Linda var alt for bange til overhoved at gøre noget, hun kunne ikke engang skrige mere,
det eneste hun kunen var at høre en stemme, en meget rolig stemme sagde noget til hende og så manden der løbe efter hende komme nærmere.

Han bar hende op i sine arme og gik med hurtigt skridt ind i mørket og var klar til og beskytte hende.. "Det skal nok gå" hviskede han i hendes øre.. han hørte manden kom tætter og tætter på og bed sig svagt i læben ..

Han holdte om ham stramt og med lukkede øjne hun havde ikke lyst til at se manden som kom løbede mod hende, hun havde ikke lyst til at se, høre, dufte eller mærke ham, dog var der en slags tryghed over den fremmede som åbenbart beskyttede hende, selvom han ikke kendte hende. Det blev mørkt omkring hende men alligevel kunne hun høre manden komme nærmere.

Manden løb lige forbi den ude i mørket han stoppede op og satte sig ned med hende i sin farvn,. "Er du okay..hvad sgjorder han" hviskede han i hendes ører og bed sig blidt i læben og manden var væk .. lige nu.. men man vidste jo ikek om han kom tilbage ..Han var dog tæt på dem.. men det var også derfor han hviskede til hende..

"Jeg ved det ikke" sagde hun mest forbi hun var i chok, "Ham...hev mig ind i sin bil og bandt mig fast til bildøren og trak mig så med her ud" sagde hun helt forvirret man kunen tydeligt høre hun var bange eller mere skrækslang ville være et bedre ord, "Og han...han trak sine bukser ned foran mig" sagde hun som om det var det værste man kunne gøre.

Dean lyttede til havd hun sagde og kunne ikke forstå hvordan man kunne gøre det imod en pige.. han bed sine tænder hårdt sammen da hun sagde det sidste og tænkte lidt *Han ville voldtage dig* han lagde hovedet tænken væk og kiggede roligt men dog alvorligt ned på hende. "Så du hans ansigt..så kan vi melde ham til politiet" han nussede hende roligt på ryggen ..

"Han øjne skiftede fra gørn til lilla" sagde hun som om det var det eneste hun kunne huske, "Og så sådan nogen nødebrun hår" hun trak stadig efter vejret, og kunne høre manden nærme sig igen da, han ville gå tilbage til sin bil.

Dean nikkede og lagde roligt en hånd foran hendes mund.. da han hørte han kom næmer han kyssede hende roligt på håret. "Det skal nok gå" hviskede han .-

Hun slog øjnene helt op, både fordi hun hørte manden kommere nærmere og at den fremmede kyssede hende på håret.
Hun gjorder sig tavs da han holdte hende for munden, da det jo betød hun skulle være stille.
Lyden af fodtrin var nu næsten ved dem.

Dean lyttede hans hænder var grønne men hun kunne heldigvis ikke se det da han havde hænderne på hendes ryg.. "Shyy.. helt stilel" hviskede han da han var tæt på dem

Hun knuede sig ind til ham da hun kunne se manden ude fra mørket, hele hendes ansigt var fuldt med frygt over se denne ene mand, og selvom hun lige før hadve følt sig lidt tryg var det forsvundet ved at se manden med de skiftende øjne.
Hendes hjerte bankede og Dean ville nok kunne mærke det gemmen hendes krop.

Han kunnede tydeligt mærke hendes hjerte og han kunne tydeligt se hendes frygt han bed sig hårdt i læben og lukkede øjne hårdt i .. da han tydeligt kunne høre ham.. Dean stoppede lidt med og trakke vejert og bed sig i steden for i læebn.

Ud i det blå forsvandt manden det var tydeligt at han var et væsen men for Linda var det helt uforståligt.
Hun så med store øjne på det sted manden havde stået, *Ham er væk, bare væk!!!* skreg det inde i hendes hoved,
hun begyndte at hulke.

Dean vuggede hende roligt i sine arme. "Rolig.. det hele skal nok gå" hviskede han og kyssede hende igen på håret for at berolige hende ..

HUn hulkede stadig men hendes hals bandt sig så hun ikke kunne, "Jeg...jeg" der kom en lang tid hvor hun intet sagde men sagde så, "Tak, tusind tak" hun slap lidt grebet så det ikek var så stramt i hans bluse.

Han nikked eog smilede svagt til hende "Det er okay.. jeg er kun glad for at hjælpe" sagde han lavt han hænder var ikke grønne mere..

Hun kiggede på hans bluse hvor der var kommet en fugtig blev fra de tåre der havde ramt hans bryst.
"Og se" sagde hun imens trående stadig løb, Hun prøvede at tåre det af men hvordan kunne hun det med
en hånd, ligenu syntes hun selv hun var ynkelig.

"Det er lige meget Det betyder ikek noget" han var lige glad med om hans trøje blev våd han kiggede roligt på hende, "Jeg hedder Dean" han nikkede kort .

HUn kiggede op på ham, "Jeg hedder Linda" sagde hun så med lidt roligere stemme end da hun hulkede.
Hendes kinder var fyld med tåre men un var selv stoppet med at græde.

Dean tørede hendes kinder og satte hende roligt ned og han bed sig hårdt i læben .

Hun sad og kiggede op på ham imens han tørrede tårende væk.
"Tak for du hjalp mig" hviskede hun selvom hun havde sagt tak engang før.
Tænkt hvis ingen havde hjulpet hende.
Hun tog sig pluselig til håndledende da den snor, manden havde bundet hende med
havde skåret ind i hendes hud fordi hun havde prøvet at komme fri.

"Det var så lidt" han smilede til hende..
hans smil forsavnt da hun tog fat i sit håndled.. han kiggede ned på hendes håndled og fjernede hendes hånd
og tog blidt fat og kiggede.. "Måske skulle vi se og få oget på dit håndled" han kiggede på ehnd e

//Logger ses //

Hun gav et hop da han rørte ved hendes sår, det var smertefuld, men hun havde været så bange at
hun ikke kunne mærke det før nu, "Arghh" sagde hun lavt fordi det gjorder ondt ved hans berøring.



//Byybye///